Schweizersystemet i skak er en parringsmetode, hvor hver spiller i hver runde møder en modstander med samme pointtal som sig selv, uden nogensinde at møde den samme to gange. Antallet af runder er fastlagt på forhånd, ingen elimineres, og delte placeringer afgøres med kriterier som Buchholz.
Schweizersystemet er formatet i næsten alle opens: det gør det muligt at lade snesevis, ja hundredvis af spillere spille over et begrænset antal runder og alligevel finde en vinder. FIDE har fastlagt reglerne i sin Handbook; den nuværende version af parringssystemet, det såkaldte hollandske system, gælder siden 1. februar 2026, og tiebreak-reglerne siden 1. marts 2026.
Schweizerrunde: almindeligt udtryk for en runde i en turnering efter schweizersystemet eller for selve turneringen. Ordet stammer fra systemets oprindelse: det blev første gang brugt i en skakturnering i Zürich i slutningen af 1800-tallet.
Principperne i schweizersystemet i skak
- Parring efter score. Før hver runde inddeles spillerne i scoregrupper (alle med 2 point, alle med 1,5 point …). Man parrer så vidt muligt inden for hver gruppe.
- Ingen gentagne møder. Det er det eneste absolutte kriterium i FIDE-systemet: to spillere møder aldrig hinanden mere end én gang i samme turnering.
- Skiftende farver. Man søger at give alle lige så mange hvide som sorte partier og at skifte mellem farverne. Det hollandske system begrænser blandt sine kvalitetskriterier farveforskelle på mere end to og serier på tre partier i træk med samme farve.
- Flydere. Når en scoregruppe har et ulige antal spillere, eller møder er umulige, »flyder« en spiller over til nabogruppen og møder en modstander med et halvt eller et point i forskel.
- Bye. Hvis antallet af spillere er ulige, fritages den sidste uparrede spiller. Ifølge FIDE's grundregler giver denne parrings-bye lige så mange point som en sejr, medmindre turneringsreglementet bestemmer andet. Visse reglementer gør det også muligt at bede om en bye på forhånd, som regel for et halvt point.
I første runde, uden resultater, rangeres spillerne efter Elo-tal, og listen deles i to: den første i den øverste halvdel møder den første i den nederste halvdel, den anden møder den anden osv. Det samme princip anvendes derefter inden for hver scoregruppe.
Hvor mange runder skal der til?
For at kun én spiller ender med maksimal score skal der omtrent bruges lige så mange runder som totalslogaritmen af antallet af spillere: 3 runder til 8 spillere, 4 til 16, 7 til 128. Opens spiller ofte flere, fordi målet også er at rangere alle deltagerne korrekt: ni runder til de store festivaler, elleve til FIDE Grand Swiss eller det individuelle europamesterskab.
Talmæssigt eksempel: en open med 8 spillere over 3 runder
Otte spillere, rangeret fra A (den stærkeste) til H. For enkelhedens skyld ser vi her bort fra farverne, som nogle gange ændrer de egentlige parringer.
| Bord | Parring | Resultat |
|---|---|---|
| 1 | A – E | 1-0 |
| 2 | B – F | 1-0 |
| 3 | C – G | 1-0 |
| 4 | D – H | 0-1 (overraskelse) |
Efter runde 1 samler gruppen med 1 point A, B, C og H; gruppen med 0 point D, E, F og G. I hver gruppe deler man igen i to.
| Gruppe | Parring | Resultat |
|---|---|---|
| 1 point | A – C | 1-0 |
| 1 point | B – H | ½-½ |
| 0 point | D – F | 1-0 |
| 0 point | E – G | ½-½ |
Før runde 3 fører A alene med 2 point. Han »flyder« til gruppen med 1,5 point (B og H) og møder B, som han endnu ikke har spillet mod. H, der er blevet alene, glider ned til gruppen med 1 point og møder C (han har allerede spillet mod D). D glider på sin side ned til gruppen med 0,5 point og møder E; tilbage er G mod F. Intet par har mødt hinanden før.
| Parring | Resultat | Spiller | Point | Buchholz |
|---|---|---|---|---|
| A – B | 1-0 | A | 3 | 4 |
| H – C | 1-0 | H | 2,5 | 4,5 |
| D – E | ½-½ | B | 1,5 | 5,5 |
| G – F | 1-0 | D | 1,5 | 3,5 |
| G | 1,5 | 2 | ||
| C, E | 1 | – | ||
| F | 0 | – |
B, D og G ender alle på 1,5 point. Buchholz skiller dem: B's modstandere (F, H og A) har scoret 0 + 2,5 + 3 = 5,5 point; D's (H, F og E) 2,5 + 0 + 1 = 3,5; G's (C, E og F) 1 + 1 + 0 = 2. B placeres derfor som nr. tre, D som nr. fire og G som nr. fem: B har mødt de stærkeste spillere i turneringen.
Tiebreak forklaret
Tiebreak bruges kun til at rangere spillere med samme pointtal. Turneringsreglementet skal på forhånd angive, hvilke der bruges, og i hvilken rækkefølge; hvis ikke, foreskriver FIDE, at hoveddommeren supplerer listen. De følgende definitioner er dem i FIDE's tiebreak-regler, gældende siden 1. marts 2026.
| Tiebreak | Princip | Hvornår det bruges |
|---|---|---|
| Buchholz | Summen af modstandernes endelige scorer | Schweizersystem |
| Buchholz Cut-1 (beskåret) | Buchholz minus den svageste modstanders score | Schweizersystem, for at dæmpe virkningen af en modstander, der udeblev, eller en meget svag modstander |
| Sonneborn-Berger | For hvert parti modstanderens endelige score ganget med de point, der er scoret mod ham | Især alle mod alle, nogle gange i schweizersystem |
| Indbyrdes opgør | Resultatet af partierne mellem de spillere, der deler placering | Alle formater, når de spillere, der deler placering, har mødt hinanden |
| Antal sejre | Antal vundne runder (eller vundne partier på brættet, afhængigt af varianten) | Alle formater |
| Modstandernes Elo-gennemsnit | Afrundet gennemsnit af ratingen for de modstandere, man har mødt på brættet | Schweizersystem |
| Performance | Modstandernes gennemsnit plus en forskel udledt af pointprocenten, efter FIDE's tabel | Schweizersystem |
| Koya | Point scoret mod spillere, der har opnået mindst 50 % | Alle mod alle |
Varianterne af Buchholz er forbudt i en turnering alle mod alle, hvor de ikke giver mening, da alle har de samme modstandere. For uspillede runder (bye, udeblivelse) foreskriver FIDE en særlig beregningsmåde med en »virtuel« modstander, så den fritagne spiller hverken straffes eller favoriseres. I Frankrig henviser open-reglementer ofte til den metode, der er programmeret i softwaren Papi, til denne beregning.
Sonneborn-Berger: et eksempel
Lad os tage B i eksemplet ovenfor. Han slog F (0 point til sidst), spillede remis med H (2,5 point) og tabte mod A. Hans Sonneborn-Berger er 0 × 1 + 2,5 × ½ + 3 × 0 = 1,25. Dette tiebreak belønner de point, man har taget mod de spillere, der klarede sig godt i turneringen.
Schweizersystem eller alle mod alle?
I en turnering alle mod alle møder hver spiller alle de andre: det er formatet i de lukkede eliteturneringer, som Masters-gruppen i Tata Steel Chess (14 spillere, 13 runder). Rækkefølgen af mødene følger tabeller udgivet af FIDE, Berger-tabellerne. Formatet er mere retfærdigt, da alle har samme program, men det kræver lige så mange runder som spillere minus én: umuligt med 200 deltagere. Schweizersystemet er kompromiset, der gør de store opens mulige.
Parringsprogrammer
Ingen parrer længere en open i hånden. I Frankrig bruger dommeren som regel Papi, FFE's software, som også producerer den resultatfil, der sendes til godkendelsen. Swiss-Manager, godkendt af FIDE, er meget udbredt i Europa; det offentliggør parringer og stillinger på webstedet chess-results, hvor spillerne følger deres turneringer live. FFE's nationale dommerudvalg (Direction nationale de l'arbitrage) opregner også andre værktøjer, som Sharly Chess eller ChessEvent. Valget af software og tilrettelæggelsen af en turnering er gennemgået på siden om at arrangere en skakturnering.
Schweizerparringer forudsætter også et præcist reglement om betænkningstiden, meldt på forhånd (se betænkningstider i skak), og en dommer til at afgøre særtilfælde, som udeblivelser eller byes, der er bedt om for sent (se dommeren og turneringsreglerne). Vil man spille en open efter schweizersystemet i nærheden, opregner klubregisteret hos Le Palais des Échecs de klubber, der arrangerer opens efter schweizersystemet i hele Frankrig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en schweizerrunde?
Det er en runde i en turnering efter schweizersystemet: hver spiller møder en modstander med samme pointtal som sig selv, som han endnu ikke har mødt. I overført betydning bruges udtrykket om hele turneringen, spillet efter dette system.
Hvordan beregnes Buchholz?
Man lægger de endelige scorer for alle de mødte modstandere sammen. For eksempel har en spiller, der har mødt modstandere, som endte med 3, 2,5 og 0 point, et Buchholz på 5,5. Jo højere Buchholz, jo sværere har forløbet været. Buchholz Cut-1 trækker den svageste modstanders score fra.
Kan man møde den samme modstander to gange i en schweizerturnering?
Nej. I FIDE's parringssystem er det et absolut kriterium: to spillere møder aldrig hinanden mere end én gang i samme turnering.
Hvad sker der, hvis antallet af spillere er ulige?
Spilleren, der er uden modstander, får en bye. Ifølge FIDE's grundregler scorer han lige så mange point som for en sejr, medmindre turneringsreglementet bestemmer andet. Ifølge de samme regler kan en spiller kun få én parrings-bye i turneringen.